Så kom der endelig en ny epidemi

Det har været lidt tyndt på det sidste. Vi husker omtrent 15 år tilbage, hvor luftvejssygdommen SARS fik folk til at gå fuldstændig amok.

Jeg prøvede selv at sidde en dag i et S-tog med noget hoste, jeg havde fået raget til mig. En kvinde overfaldt mig verbalt og flygtede fra kupéen, fordi hun var overbevist om, at jeg havde SARS, og at jeg udsatte mine omgivelser for farlig smitte. Behøver jeg at sige, at jeg overlevede?

Senere kom fugleinfluenzaen og efter den ebola. Fælles for alle fænomener er en komplet afsporet hysteri hos medierne, der med alle midler og kæmpepløkker på forsiderne opildnede en frygt og bekymring hos befolkningen, som i alle disse tilfælde viste sig at være komplet ubegrundede.

Lidt mere afdæmpet blev det annonceret, at ebola var udryddet. Det var en fantastisk nyhed, en konstruktiv nyhed, som Ulrik Haagerup ville sige. Men jeg tvivler på, at ret mange opdagede den. Omtalen af udryddelsen har i omfang været en brøkdel af den omtale, som medierne brugte på at hidse masserne op – helt grundløst, skulle det vise sig.

Nu har vi så fået en ny truende virus – zika-virussen. Heldigvis, sidder de nok og føler inde på redaktionerne, for så kan man tage endnu en tur i hysterimøllen til glæde for de redaktører og journalister, hvis succeskriterier for livet er styret af, hvor mange klik en historie får, eller hvor mange seere et indslag fik. Så er det ligegyldigt, om historien holdt vand eller om den oplyste og uddannede modtagerne.

TV 2 er allerede godt i gang, og tag jer i agt derude – det bliver meget værre.