Krasnik er journalistisk varedeklareret

Der har bredt sig en bizar kritik på sociale medier – vel at mærke fra ganske bestemte grupper med ganske bestemte interesser – over DR-værten Martin Krasniks kritiske interview af lægen Mads Gilbert i Gaza-konflikten. Interviewet var skåret over nogenlunde samme læst, som Krasniks sædvanlige og ikke særlig charmerende stil.

Men i dette tilfælde er der altså mennesker, som i ramme alvor mener, at Krasnik ikke burde have foretaget netop dette interview – af den simple grund, at han er jøde!

Skulle man følge den logik, var der en hel del journalister og studieværter, der skulle afskæres fra at lave mange interviews. Har man en bestemt politisk observans, kan man således ikke gennemføre visse politiske interviews, og det samme må jo gøre sig gældende, hvis man eksempelvis er homoseksuel og skal interviewe en person om bestemte heteroseksuelle forhold – eller omvendt. Og kan man således lave objektiv og uafhængig journalistik om transportpolitik, hvis man er stærk modstander af privatbillisme – eller af kollektiv transport? Tankegangen om at journalister er udelukket fra en stribe emner, som de selv har personlige meninger eller relationer til, er naturligvis komplet uacceptabel og vil få vidtrækkende konsekvenser, hvis den følges til dørs. Derfor må ethvert krav om begrænsninger af Krasniks journalistiske virke også totalt afvises.

Det potentielle problem er i virkeligheden et andet, for i modsætning til Krasniks klart kendte jødiske baggrund er det mest udbredte rent faktisk, at læserne og seerne ikke kender de forskellige journalisters og studieværters personlige interesser, sym- og antipatier, tilhørsforhold, politiske bias osv. osv. Dét er i virkeligheden udfordringen.

Krasnik er derimod fuldstændig journalistisk varedeklareret, og derfor kan alle og enhver selv foretage en vurdering af, om interviewet bare er stærkt kritisk, eller om det er biased. Det er en fuldt ud ærlig, åben og gennemsigtig situation. I modsætning til stort set alle andre journalister og studieværter.

Danske medier afviser at varedeklarere deres journalister, hvorfor journalisternes personlige sympatier og tilhørsforhold egentlig holdes skjult for læserne og seerne. Man lader som om, at disse sympatier og tilhørsforhold slet ikke eksisterer, når bare de holdes hemmelige. Måske skulle man egentlig bare overveje, om læserne og seerne selv er i stand til at vurdere, om de har tillid til den pågældendes journalists integritet og professionelle evne til at holde sine personlige interesser ude af et interview eller en artikel – og således at der er fuldstændig gennemsigtighed? Sagen er, at det vil være grotesk at afkræve enhver udøvende journalist og studievært offentlige redegørelser for, hvem de stemmer på, hvilke foreninger de er medlemmer af, eller om de er aktive i Dansk Ornitologisk Forening. Alle og enhver har naturlige tilhørsforhold og personlige interesser, men man må i udgangspunktet stole på, at journalister og studieværter er professionelle nok til at tilsidesætte disse personlige opfattelser, når de udfører deres arbejde.

Et godt eksempel på de problemer, der kan være mellem mediernes ønske om at holde journalisters private holdninger skjulte og journalisters ret til at mene noget var DRs pinlige og grundlovsstridige fyringstrussel mod DR-studieværten Adam Holm. Truslen udløste en gedigen reprimande fra Folketingets Ombudsmand, der irettesatte DR for at overtræde Grundlovens forbud mod censur. DRs dårlige undskyldning var, at man ikke ville have, at seerne var i tvivl om DR Deadlines journalistiske objektivitet og uafhængighed, og når Adam Holm offentligt havde udtrykt sin stærke skepsis over for religion, mente DR, at man havde et problem. Men havde man det?

Synspunktet er en undervurdering af seernes intelligens. Uanset om Adam Holm har udtrykt sin kradse religionskritik offentligt eller ej, så er det nu engang hans holdning. Forskellen består således alene i, om Holms synspunkter er kommet til offentlighedens kendskab, eller om de er skjulte for offentligheden. Forskellen består endvidere i, om mediet ærligt og gennemsigtigt har varedeklareret den pågældende journalists eller studieværts baggrund. Seerne vil med andre ord være meget bedre klædt på til kritisk at vurdere, om Holm gennemfører religionsrelaterede interviews på en tilstrækkelig professionel måde.

Total åbenhed og gennemsigtighed er, hvad især mainstream-medierne og tabloidpressen selv kræver af alle samfundsaktører fra fødevareproducenter til politikere, der i detaljer offentligt afkræves redegørelser om selv de mest ligegyldige økonomiske interesser og forhold. I det lys virker det indimellem en anelse hyklerisk, når selvsamme medier gør sig så store anstrengelser for at forhindre åbenhed i egne rækker, at man ligefrem griber til grundlovsbrud.